Uncategorized

Sådan forkæler du dig selv i hverdagen

Kaffe og notesbog

Føler du, at hverdagen er grå og kedelig? Det er bare den ene pligt efter den anden, så skal du i seng om aftenen, og næste morgen starter det hele igen. Sådan skal livet ikke være. Det gælder om at få det bedste ud af hvert eneste dag, og det kan godt kræve lidt selvforkælelse.

Fancy kaffe

Selvforkælelse er sundt

Det går ikke, at du går og venter på, at livet sker. Weekender, fridage og ferie er ikke hele livet; livet består primært af hverdage, så det er dit ansvar, at dine hverdage, og dermed dit liv, har glade stunder. Selvfølgelig vil du ikke kunne være glad hele tiden; det ville bare blive til den nye norm, og følelsen af lykke ville forsvinde. Du skal i stedet for forsøge at skabe øjeblikke, som bringer dig glæde i din hverdag. Man kan komme langt med små bidder af selvforkælelse, og det er noget, man endelig ikke bør undervurderer. 

Luksuskaffe 

Måske drikker du kaffe hver dag; måske drikker du kun kaffe engang imellem. Uanset hvad, kan det gøre en dag ekstra sød, når man gør lidt ekstra ud af kaffen. Måske sætter du gang i kaffemaskinen i stedet for at bruge instant-kaffe. Måske forkæler du dig selv med lidt kaffesirup, eller måske køber du kaffe i en butik. Selvforkælelse kan betyde nemme løsninger og afslapning, men det kan også betyde mere indsats for et bedre resultat. Begge dele kan bringe glæde; det kommer mest af alt bare an på, hvad du har brug for.

Overblik giver overskud

Noget, der ikke skal undervurderes, er en struktureret hverdag. Det kan være fristende at lave overspringshandlinger for at undgå de trælse pligter, man faktisk bør lave. Men typisk laver man ikke det, man egentlig har lyst til, når man laver overspringshandlinger. Derfor er det i stedet for en bedre idé at få de trælse opgaver overstået, så du kan få fritid til det, du gerne vil. Hvis du sætter dig ned og laver en plan over din dag, kan du blive overrasket over, hvor lidt tid nogle af de trælse opgaver tager, når man ikke laver overspringshandlinger inden.

Glad kvinde med kaffe

Giv dig selv pauser

Sidst, men ikke mindst, skal du huske at give dig selv pauser. Mange af os er vant til at have travlt og altid være i en uendelig informationsstrøm, men sandheden er, at det ikke er sundt for os. Hvis du sætter dig ned uden lyde, skærme og andre distraktioner, kan du hurtigt føle dig rastløs. Det er ikke et godt tegn; du bør derfor øve dig i at holde pause og lade dine sanser slappe af. Det kan være med til at forhøje din livskvalitet.

Pas på dig selv og din velvære

 Det er vigtigt at passe på sig selv i hverdagen, og nogle gange betyder den slags forkælelse altså mere indsats end mindre. Det er forskelligt, hvad man har brug for, så det er noget, du selv må vurdere. Øv dig selv i at holde pause, hjælp dig selv med at få overblik, og skab små øjeblikke, der gør dig glad.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *