 |
|
|
|
|
Forord
Kvindernes Blå Bog udkommer i 2011 for 5. gang og sandsynligvis sidste gang. Den har lige fra starten haft som formål at ”irritere” Kraks Blå Bog og den kultur den reproducerer: at den hvide mand er normen i det danskesamfund og det, der vurderes som betyd-ningsfuldt.
Kraks Blå Bog har i over 100 år fortalt det danske samfund, hvem der kan italesættes som ”betydningsfulde personer”. Ved sin udvælgelse og eksponering af nogle personer og ved sin udelukkelse af andre, har bogen bidraget til at lette vejen for nogen, at gøre vejen svær for andre, samt at reproducere magtpositioner og magtmuligheder.
Bagkvinderne for ”Kvindernes Blå Bog” tager fat på én ting: at kønssammensætnin-gen i Kraks Blå Bog er og altid har været bemærkelsesværdig og uretfærdig skæv. Så skæv, at det ganske enkelt ikke er retvisende i dagens Danmark.
For 100 år siden var det næsten udelukkende mænd, der blev omtalt. Det er det sådan set stadigvæk. I 2005, da ideen til Kvindernes Blå Bog opstod, var 89 % af personerne i Kraks Blå Bog mænd. Det går fremad. I 2009 og 2010 var over en tredjedel af de nyoptagne kvinder. Det må dog forholde sig sådan at ”det mandlige” stadig bliver positivt særbehandlet. Hvordan skulle det ellers kunne forekomme, at over 60 % af de optagne er mænd – i et samfund, hvor mænd er de mest arbejdsløse, mest kriminelle og uddanner sig mindre end kvinder?
I 2010 blev køn og ligestilling et fagligt felt i Kraks Blå Bog. En faglighed der også kan kvalificere til optagelse, hvilket vi ser som en stor gevinst. ”Kønsforskning” og ”Lige-stillingsforskning” er en kvindedomineret fag-lighed, der nu er kommet med i ”det gode selskab”- som noget, der kan betragtes som ”betydningsfuldt”. Det har rykket på den strukturelle ulighed.
Når den 5. udgave af ”Kvindernes Blå Bog” er sidste udgave, undertegnede er med til at redigere, er det først og fremmest på grund af ønsket om at bruge tid og ressourcer til noget andet. Men det gøres også med en tro på, at ”Kvindernes Blå bog” faktisk HAR irriteret en Kraks Blå Bogs forestilling – om manden som norm. En lille smule i hvert fald.
Der er ikke sket en revolution men måske en nyorientering. Vi har konstateret, at flere af de kvinder, vi har optaget i Kvindernes Blå Bog, senere er kommet i Kraks Blå Bog. Vi har set andelen af nyoptagne kvinder stige. Vi har set redaktionen på Kraks Blå bog skifte køn og være interesseret i dialog. Og vi har ikke mindst set at kønsforskning og ligestillingsforskning, nu betragtes som en faglighed. Det er ikke så ringe endda!
Jeg gætter på at andelen af kvinder igen i år er steget lidt i Kraks Blå Bog. Men jeg tror også, at historie, traditioner, usynliggørelse, kønsblindhed, opdragelse, konservatisme, positiv særbehandling af mænd ved udvælgelse, diskrimination, uligeløn, strukturelle barrierer atter gør, at kvinders bedrifter ikke omtales og værdsættes i nær samme grad som mændenes. Jeg tror, at under 50 % af de nyoptagne er kvinder, desværre.
Èn ting er sikkert: Der er stadig masser af betydningsfulde kvinder, der ikke er nævnt, hverken her eller i Kraks!
Til beskrivelse af kvinderne i 2011-udgaven, har følgende bidraget: Margot Torp, HK Lotte Broder Jørgensen, Dansk Metal, Annette Brejnholt, Dansk Metal, Susanne Fast, 3F og Cecilie Volfing, FIU - ligestilling.
København Foråret 2011
Susanne Fast Jensen / FIU-ligestilling
|
|
 |
|
|